Vores ven Jesper kom forbi med en pose slik, direkte fra Gran Canaria. Hvor lækkert det er ved jeg ikke, men sjovt ser det ud.
Så blev det 1. søndag i advent. Tiden flyver og lige om lidt er det jul. Heldigvis vælger vi selv hvor meget vi vil gøre ud af det. Her er det Jernbanecaféen ved Hovedbanen, der har fyret godt op.
Jeg elsker, når bygninger får lov at stå som da de var bygget. Denne opgang emmer af sjæl og gemmer på et hav af historier, på en måde der ikke ville komme til udtryk, hvis den stod som ny.
Lad dig ikke narre af den moderne udsmykning, for helt indenfor finder man klassisk, lækkert tøj til den kræsne kender. Det meste kan også findes på tresbienshop.net
Frede fra Fredes Blog assisterede med god stemning og gøgl hele aftenen!
Verner Panton x Mid Century Modern Be@rbrick i modlys.
I en baggård på Friisgatan i Malmö. Gad vide hvad der gemmer sig derinde?
no41 drengene fyrede den af med lækre beats sammen med Fie (EIF) på Nexus sidste torsdag! Tak for en fed aften til alle!
Bare rolig, dette er ikke en sang om at græsset er grønnere på den anden side, og jeg er på ingen måde fan af folk som flytter til Malmö fordi det er billigere at bo der, og bla bla bla – København er og bliver bedre! Men der er alligevel et par godter at komme efter hvis man besøger vores kære naboer. De har fx Coca Cola på de flotteste flasker, som ikke bare slukker tørsten, men også kæler for min kærlighed til lækkert design. Derudover serverer kaffekæden, Espresso House, den lækreste Mocha Latte jeg længe har smagt. Og så er jeg nødt til at nævne det amerikanske koncept, familierestauranten T.G.I. Friday’s, som svenskerne på mystisk vis har fået før os – Jack Daniel’s Burger, siger jeg bare!
Så har indianeren igen været på spil.
Sådan et hus her gad jeg godt gå på opdagelse i. Der lugter med sikkerhed af kat og hvad de måtte indeholde, da der bor en skør kattedame i huset, men der er nok også samlet skatte gennem en menneskealder. I baghaven står der en gammel hest.
Her er pigerne Melissa og Laura foran en af de største trendbureauer i verden, Trend Union, i Paris. Indehaveren af det er Li Edelkoort, som er kendt for at lave trend research bøger til alle genrer af modebranchen.
Jeg var på besøg på Central Saint Martins til en samtale omkring opbygning af ansøgning og portfolio. Her kan i se deres forhal, det var virkelig en majestætisk bygning. Hvis man forestiller sig at søge ind der, så er det virkeligt motiverende at opleve atmosfæren i de gamle lokaler og gange. Husk at kontakte dem i forvejen da de har to mand på i døren der ikke lukker uvedkommende ind.
Jeg har lige tilbragt en fantastisk weekend i London med min storebror, hvor den har stået på at kigge på skoler og gå på Vintage markeder i Hackney, Shoreditch og naturligvis Brick Lane.
Jeg stødte på en gruppe af sortklædte folk, som havde gang i noget der hedder The Identity Project. Jeg nåede lige at fange et billede af en af dem. Før jeg fik en flyer der fortalte mere om gruppen, troede jeg først at det var nogen der gik og prædikede om dommedag eller sådan noget!














