Nogle gode dage i familieland er ved at være overstået, og blikket bliver i stedet vendt mod det nye år, og den sidste dag i dette, ikke mindst. Vi har tilladt os at holde noget (synes vi selv) velfortjent ferie fra No41 – og alt andet for den sags skyld også, men nu kommer der gang i hjulene igen, og vi venter på at tage hul på et nyt år, fyldt med gode billeder og oplevelser.
Billedet her er af en anden der venter på noget, ikke nytårsaften, men ordet ‘Værsgod!’ så godbiden kan indtages.
Vi har valgt de tre vindere i Libertine-Libertine konkurrencen. Navnene kan ses på konkurrencesiden og vinderbillederne ligger på vores Facebook site.
Glædelig jul til jer allesammen her fra Vesterbro! Der er gang i julefrokosten, inden den store tur til Jylland begynder. Håber at i får en hyggelig aften med familie og venner!
Et kig ud af vinduet fra redaktionen, en dag i sidste uge.
Og lad os så lige få en byge mere, så det holder hen over julen!
På min vej hjem i nat, slog jeg vejen igennem Kunstnerkvarteret på Østerbro. Der er noget særligt over en vinternat, hvor sneen stadig daler, og der ikke er en lyd at høre nogen steder: byen har trukket den store hvide dyne op over begge ører.
Så er det i aften der er TRASHION på Galleri 79. Forberedelserne er i fuld gang. Tjek eventen på facebook og køb din billet før der er udsolgt!
I forbindelse med en ny Levi’s Store på Amagertorv 7, er der arrangeret en happening frem mod åbningen. De sidste par dage har jeg således været på gaden for at fange folk i denim. Du kan se billederne i galleriet på Cover.dk, som vil blive opdateret frem til åbningsdagen, d. 17.12.09.
Hvis i mangler lidt inspiration til hvad en Libertiner kan være, så syntes jeg bestemt at legenden James Dean går ind i den kategori. Her er mit eget favorit maleri, som hænger herhjemme. Det en af mine gode venners mor der har malet det og jeg var så heldig at få det i gave af ham. Der er endda en rigtig kæde sat på billedet fra hans 501 jeans. Priceless.
Så er starten gået på vores december konkurrence. Tjek reglerne ud via linket i menuen til venstre, eller gå direkte videre herfra.
Den multikreative Søren Rose Kjær har for anden gang inviteret en røvfuld kreative folk til at designe deres eget art toy. Denne gang er det en Qee som de 30 udvalgte har udøvet deres talenter på. Alle figurerne kan ses i udstillingen, Vinyl CPH, fra 1. december til 2. februar på Dansk Arkitektur Center. Her kan man også byde på kunstværkerne og dermed donere en god sjat til Dansk Røde Kors.












