Aftenen har stået på en god cykeltur, omkring de 60 km, og jeg fik undervejs nuppet dette billede.
Jeg syntes den fortjente sit helt eget billede.
I dag var jeg ude at køre go-kart på Roskilde Racing Centers store udendørsbane. Anledningen var den første præsentation af OBH’s nye racerinspirerede strygejern, der finder vej til butikkerne i løbet af sommeren, og hvilken bedre anledning at vise det på, end at få pressen ud at ræse. Jeg satte dagens hurtigste tid, men desværre rakte det kun til en 2. plads i sidste ende, så ingen præmier til mig. Til gengæld var det noget af det sjoveste jeg nogensinde har prøvet, og kan varmt anbefales til alle!
Levi’s har lavet en ny gammel linje kaldet 201. I virkeligheden dateres det første par 201 jeans, eller overalls som man den gang kaldte dem, tilbage til slutningen af 1800-tallet. Det blev fundet i en mine i Nevada ørkenen,stadig med stearinpletter på, som var den tilgængelige lyskilde i de kulsorte gange.
Ingen er helt klar over hvad Levi’s nummerering af deres linjer dækker over, da fabrikken med alle oplysninger brændte, før de blev videregivet nogen steder. Men ikke desto mindre menes det, at det er kvalitetsstempler, hvor 101 dækker over den ringeste kvalitet og 501 over den bedste. Derfor var der også dengang sparet på kvaliteten i 201 linjen. Patchen var af stof i stedet for læder og denimkvaliteten var på noget der ligner 4 oz. I dag er patchen stadig af stof og kvaliteten er ligeledes tyndere end de øvrige Levi’s linjer, men silhuetten er smallere, og stylesene er opdateret så de følger dagens modebillede. Det er altså ikke endnu en LVC kollektion, blot en mere tilgængelig linje, både hvad angår snit og pris, med afsæt i de klassiske og historiske styles.
Jeg har stadig årets første rigtige skovtur tilgode, men jeg fik forleden et glimt af Hareskoven der så småt er ved at springe ud.
Dannis Schrøder Pista, der stadig er under opbygning.
I dag var jeg med min gode veninde Mona i Dyrehaven. Desværre havde jeg kun mit iPhone kamera at gøre godt med, men det blev alligevel til et par skud.
De to søde Cover-piger Caroline og Sidsel



















