december : Kræs
Foto: Danni Niebling

Kaffejul

Det er de små ting i hverdagen der glæder mig for tiden. En ting jeg holder meget af, er at lave en god kop kaffe fra bunden. Kværn, bryg, skænk, skum mælken, hæld og server med hjemmelavet konfekt. Værsgo!

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Vinteren har taget ved igen. Så skal vi bare have endnu en omgang sne, så vi kan få den hvide jul på plads.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Et lys i natten.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Efter en lille forlænget weekend, er vi tilbage med december-billederne. Her har familien And søgt ly for natten under en bro på Kastellet.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

God weekend til alle.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Mangler du en gaveidé til forældrene, eller er du selv så kultiveret at det ville være noget for dig, så er Operaen på alle måder værd at besøge. Den ydre skønhed er åbenlys, men indvendig er den mindst lige så imponerende.
Husk at Det Kongelige Teater har virkelig gode ungdomspriser til forestillinger på alle deres scener.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Vinter i København – gæt hvor?

december : Kræs
Foto: Danni Niebling (HTC Legend)

image

Det har været en lang og lærerig dag med Børsens Medietopmøde 2011 fra morgenstunden. Her til aften nydes stilheden og æstetikken ved Svanemøllen.

december : Kræs
Foto: Danni Niebling (HTC Legend)

image

I dag var bageriet Taffelbay i julehumør og delte juleboller ud ved Nørreport. Perfekt til eftermiddagskaffen.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

En af mine yndlingsforretninger i København, har i lang tid været A.P.C. Desværre har den efter min mening, ikke helt været sig selv værdig hen over efteråret, men jeg skal love for, at de er kommet efter det igen!
Både deres herreside og kvindeside spiller igen, samt de har fået et meget større udvalg af groomingprodukter. Er du til det klassiske i god kvalitet uden for meget støj, så er det et godt sted at starte julegavejagten, hvad end om det er til dig selv eller en du har kær.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Chancen for hvid jul bliver stadig større, og selv de farligste ting ved denne årstid, kan være flotte. Vi krydser fingre for alles ve og vel, og for den hvide jul ikke mindst.

december : Kræs
Foto: Danni Niebling

Holdet bag Norse synes at være ustandselige når det kommer til co-labs for tiden. Jeg kan ikke rigtig følge med i alt hvad de spytter ud af den lille biks. Dog er jeg blevet ustyrligt forelsket i deres seneste samarbejde med Amor Lux og parisiske Colette, som tæller en peacoat, sejler strik, tee, hue og halstørklæde. Især peacoaten står højt på min ønskeliste, og til trods trods for det fornemme selskab er priserne ganske overkommelige.

december : Kræs
Foto: Danni Niebling

JULEKONKURRENCE

Pede & Stoffer er en af byens skarpeste herretøjsforretninger for tiden. Den har en veldefineret profil og der er ingen tvivl om, at de brænder for at klæde Københavns mænd ordentligt på. Udvalget er bedre end nogensinde og ambitionerne for fremtiden synes at være på det helt rigtige sted. Der er fortsat stort fokus på heritage mærker som kendetegnes ved høj kvalitet og funktionalitet, samt historiske referencer i bred udstrækning.

De gode folk fra butikken er i gavehumør og har kastet disse flotte præmier efter os – en chambrayskjorte fra Originals by Pede & Stoffer til 800 kr. i valgfri størrelse og det nyeste Inventory Magazine til 120 kr.

Nu skal vi bare have fundet en heldig vinder inden jul. Det kommer til at foregå på den måde, at du klikker “Synes godt om” herunder og tilføjer en lille julehilsen som kommentar til dette indlæg. Vi trækker lod blandt deltagerne 4. advent, søndag d. 19. December.

Husk at udfylde felterne med navn og email ved kommentaren så vi kan kontakte dig hvis du vinder – din email vil ikke blive vist her på siden.

UPDATE: Vinderen er fundet. Se om det var dig.

december : Kræs
Foto: Danni Niebling

I går blev Wolverine 1000 Mile 721 LTD lanceret. Det må være en af de flotteste støvler der er lavet i meget lang tid. Støvlerne er lavet af det fineste cordovan hesteskind, håndnummererede og der følger et certifikat med hvert par. Hvis den skal på din ønskeliste til jul eller du vil forkæle en anden skal du dog være hurtig. Der er produceret 1000 på verdensplan og kun 14 af disse bliver solgt i Danmark, til den nette sum af 5.999 kr. Du kan få fingrene i den hos Bien Caché i København og hos ei’kon i Århus.

december : Kræs
Foto: Andreas T. Herring

Gaven til manden der har alt. Bogen En Rigtig Gentleman af Bernhard Roetzel tager dig igennem alle faser af klassisk herreekvipering, og giver dig et overblik over alle de regler der er forbundet hermed. Den ridser det vigtigste op, og går i detaljer til glæde for alle os nørder. Glem altså alt om blærerøve og bonde ditto – her er opslagsværket der giver dig svar på det hele. Hvornår er det nu man skal skifte de brune sko ud med sorte? Hvordan er det lige med hvide butterflys og hvad er forskellen på Balmoral Oxfords og Bluchers?

Jeg fik selv bogen af en rigtig god ven, så giv den til en du holder af, en der trænger til den eller en der elsker at kende de klassiske regler (og at bryde dem).